Hvad fik du succes med?
Baggrunden for min succes var nok at jeg hele livet har uddannet mig, suget viden til mig og lært af andre. Min basis var en teknisk håndværker uddannelse. Så en merkonom eksamen i salg og marketing, men hvert år tog jeg et nyt kursus og det blev til over 30 gennem tiden. Jeg læser stadig, tager kurser og bliver klogere.
Jeg fik succes med at gøre det jeg var bedst til ”sælge måleinstrumenter”. Hele livet har jeg ønsket at blive millionær. Jeg prøvede mange genveje, men fandt ingen. Jeg havde hjertet med. Det var MIN virksomhed ”min baby” og jeg nød mit job og brændte for mine produkter.
Da jeg endelig havde lært at tjene penge var det mindre svært at tjene den 2. Million. Det var så let for mig at jeg spurgte rundt i familien om ikke de ville lære det. INGEN havde lyst at lære det, heller ikke min egen søn. Så blev jeg inspireret til at skrive en bog om hvordan man gør, så rigtig mange kunne lære det. Jeg har endnu til gode at få den store succes som forfatter, men det er mindre vigtigt for mig. Det vigtige er glæden ved at hjælpe andre til succes.
Bliver jeg rig når jeg har læst din bog?
Du bliver ikke rig af at læse min bog, men du bliver rig hvis du følger de råd bogen giver. Du skal ikke kun tage et par råd til dig og bruge, du skal tage ALLE de råd til dig som kan forbedre din indtjening. Du synes måske at der står flere almindeligheder i bogen, men de enkelte råd giver måske hver 1% fremgang. Tager du 25 råd til dig får du altså 25% fremgang og det er noget du mærker. Læs bogen igen og igen, brug rådene og bliv rig.
Er der nogen grænse for hvor rig jeg kan blive?
Nej, du sætter selv dine grænser for hvor meget og hvor lidt du vil tjene. Mentalt satte jeg for mange år siden mine grænser til: ”Jeg vil aldrig mangle penge til et godt liv, men jeg ville ikke være styrtende rig”. Jeg har holdt mig indenfor disse grænser siden jeg var 27 år. De aktiviteter jeg iværksatte førte mig til mit mål.
Du skal sætte din nedre og øvre grænse du tror fuldt og fast på og skrive dem ned. Læs dem hver dag. Enten opnår du at komme indenfor dine grænser eller du smider dit papir væk og falder tilbage til hvorfra du startede. Jeg har oplevet en ny iværksætter sætte sine nedre grænse til en indtægt på 25.000 om måneden og når det gik rigtig godt ville han tjene 60.000. Det var han tilfreds med og det vil han med sikkerhed opnå.