En opinionsundersøgelse fra januar fortæller, at de amerikanske forbrugere er optimistiske med hensyn til fremtiden. Obama udtrykker optimisme i sin tale til nationen. Man kan diskutere hvor meget han har at have det i, men det er totalt ligegyldigt. Hans optimisme smitter, og det er optimisme som vil starte et nyt opsving.
Havde Obama fortalt at USA var på vej i afgrunden så ville han også få ret. Det er så vigtigt at lederne viser vejen og alle ved jo godt - inderst inde, at efter en nedtur kommer et opsving. Nu skal alle tro på det og så vil de handle derefter.
Min advokat har masser af arbejde. Han læser ikke avis og ser ikke de dårlige nyheder i Tv. Det er hans måde at frigøre sig fra mediernes negative påvirkning.
Opsvinget kommer. Det bliver nok ikke et opsving med raket fart, men de små positive ting er værd at hæfte sig ved. Tro på opsvinget, fortæl andre om det – så kommer det.
Jeg så en aften min underbo vandre hvileløst rundt på vejen. Jeg tænkte han måske havde problemer i sit ægteskab.
Senere kom jeg i snak med ham, og spurgte hvad han lavede. Jo han var chauffør og kunne også betjene en gravko, men havde været uden arbejde i over 1 år. Her i Spanien får man understøttelse i 4 måneder mod 4 år i Danmark. Understøttelsen er ca. halvdelen af den danske - næsten symbolsk.
Hans kone havde heldigvis arbejde, men økonomien var stram og han følte sig mindreværdig. Jeg gav ham et par tip til hans CV (manglede e-mail adresse og foto) og så begyndte vi at tale om min bog. Han var åben for at tænke ”anderledes” og jeg gav ham en kort instruktion i hvordan han skulle se sig selv ved rattet af en stor bil, altså som om han havde fået job. Så gav jeg ham mit afsnit om Tiltrækningsloven på dansk.
Ved hjælp af Google oversatte han selv afsnittet fra dansk til spansk og begyndte at bruge loven.
Et par uger senere mødte jeg ham tilfældigt på gaden og han kom strålende af glæde hen til mig. ”FLEMMING - FLEMMING jeg har fået arbejde”. Han snakkede i et væk og jeg blev så glad på hans vegne.
Tænk så lidt der skulle til. Jeg talte vel med ham 3-4 gange og herved fik han mere selvtillid. Så gik han selv i gang med at ønske sig et job foruden han skrev alle de ansøgninger han kunne.
Tiltrækningsloven virker – brug den.
Glæde over det du laver, kombineret med et mål eller en vision du arbejder hen imod, bliver til entusiasme.
Entusiasme er den kraft, som overfører din mentale plan til den fysiske dimension.
Entusiasme er selve skaberkraften. Ingen præsterer noget stort uden entusiasme.
Den giver ikke stress og skaber ikke modstand – tværtimod. Entusiasme går uden om al modstand og kan endda vende modstand til accept.
I modsætning til stress har entusiasme en høj frekvens, der svinger med universets kraft. Rammer du denne frekvens får du den høje energi og intensitet, der baner vejen for dit budskab.
Jeg var til et møde med 6 personer, hvor vi skulle blive enige om dagsordenen for vort næste møde. Tre personer kom med forskellige forslag, men der var ligesom ikke stemning for nogen af dem. Så tog en fjerde person ordet og beskrev sit forslag med en sådan entusiasme at alle overgav sig uden modstand. Senere spurte jeg alle tilstedeværende: ”Hvad var det der skete på sidste møde, hvorfor overgav vi os alle til den entusiastiske forslagsstiller?” ”Det havde de ikke tænkt over, det lød bare så rigtigt, det der blev sagt, at der ikke var nogen grund til at komme med indvendinger”.
Jeg har mødt enkelte sælgere, som udstråler og udtrykker så megen entusiasme, at man bare får lyst til at købe hvad de anbefaler. Den modstand man normalt har i sig, fejer de væk og de gør en så glad, at man får lyst til at købe flere af deres varer.
Et ønske er en drøm uden plan du sikkert vil opgive længe inden du er nået i nærheden af den. F.eks.: ”Jeg ønsker at holde op med at ryge” eller "Jeg ønsker at tabe mig".
Sæt dig dine mål og skriv dem ned. Et det et stort mål, så bliver det lettere at overskue og nå, hvis du også laver et delmål. Sæt dato på delmål og endelig mål og lav en plan for at nå dem.
Prøv at lave det om til ”Midlertidig konjunktur nedgang”, så er det ikke så slemt vel? Og det er jo lige netop hvad det er - midlertidig. Konjunkturerne har alle dage gået op og ned med 5 til 7 års mellemrum. Hvis man er forberedt på at ens kunder køber f.eks. 30% mindre i 2012, så kan man også tjene penge i nedgangstider hvis man tilpasser sig.
Når uroen på de finansielle markeder raser, bliver folk nervøse, og holder på deres penge. Hvad kan du gøre?
Jeg foreslår:
Følger du alle råd har du sikret dig så godt du kan, og kommer glat igennem 2012.
Jeg er ved at købe en ny lejlighed og shoppede rundt for at få et fordelagtigt lån. Jeg blev opmærksom på en dansk bank, som tilbød et 10-årig afdragsfrit lån. Jeg ringede banken op for at høre om vilkårene. Før jeg fik nogen oplysninger måtte jeg igennem et længere forhør om min økonomi. Så kom det endelig frem: ”Ja, vi giver lån, men du skal deponere et tilsvarende beløb i vor bank!”. Vi tager den lige igen: ”Ja, vi giver lån, men du skal deponere et tilsvarende beløb i vor bank!”
Jeg fik desværre ikke bankmanden argumenter for at låne sige egne penge, da jeg havde svært ved at holde min latter tilbage.
Jeg ved at banken gennemfører disse lån, og jeg har en fantastisk respekt for den super sælger af en bankmand, der kan overtale sine kunder til sådan et arrangement. Altså: lån dine egne penge og betalt banken omkostninger og renter.
Hvis man vil have en konto i bankens Luxembourg afdeling, skal man ryste op med mindst € 300.000 i indskud. Renten ligger på ca. 1% som bankmanden begrundede med: ”Banken mangler ikke penge, derfor den lave forrentning”.
Jeg beundrer virkelig en virksomhed som så klart definerer sin målgruppe: ”De meget rige - med en lav IQ”.
m none; background-color: rgb(51, 0, 255); color: rgb(51, 0, 255); overflow: hidden; margin: 0pt; padding: 0pt;" />